Om Karl & Kalinka

Kun 20 minutters kørsel fra Rådhuspladsen ligger det idylliske Dragør.

I en smuk gammel ejendom fra 1700-tallet har børnetøjsbutikken Karl & Kalinka ligget siden år 2000.

Her er lidt for enhver smag og pengepung - da vi har et stort udvalg af forskellige mærker. Vi har tøj og sko til børn i alle aldre - fra babyer til teenagere - ja, en helt separat afdeling til den store på 8-16 år.

Hyggelig atmosfære og legerum

Vi ønsker at have en butik med en god og hyggelig atmosfære, hvor det er rart at være for både børn og forældre. Vi har derfor et lille legerum til børnene.

Rabatordning

Vi har en stor og loyal kundekreds, og alle kunder bliver tilbudt at være med i en rabatordning.

Vi har åbent hver dag året rundt

Vi har altid åbent på søn- og helligdage, hvilket mange børnefamilier sætter stor pris på. Søndag er den dag i ugen, hvor de fleste ikke har så travlt - dvs. ingen trætte børn og stressede forældre.

En hyggetur i Dragør

En tur til Karl & Kalinka kunne kombineres med en dejlig tur på Dragør Havn eller en gåtur i de små brostensbelagte stræder i det gamle Dragør - eller omvendt :-)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev her på hjemmesiden og modtag e-mails vedr.:

  • Nye kollektioner i butikken
  • Tilbud/udsalg
  • Diverse begivenheder

  

På gensyn i butikken!

  

Mange hilsener
Eva